Den alternative slutten på Et dukkehjem

I et åpent brev til den danske avisen Nationaltidende, datert 17. februar 1880, gjorde Ibsen rede for sin alternative versjon:

Straks efter at «Nora» var udkommet erholdt jeg fra min oversætter og forretningsfører ligeoverfor de nordtyske theatre, herr Wilhelm Lange i Berlin, en meddelelse om at han havde grunde til at befrygte, at det vilde udkomme en anden oversættelse eller «bearbejdelse» af stykket med forandret slutning, og at denne rimeligvis vilde blive foretrukket ved adskillige nordtyske theatre.
For at forebygge en sådan mulighed, sendte jeg min oversætter og forretningsfører til afbenyttelse i nødsfald et utkast til ændring, ifølge hvilken Nora ikke kommer ud af huset, men af Helmer tvinges hen i døren til børnenes sovekammer; her veksles et par replikker, Nora synker sammen ved døren og tæppet falder.
Denne forandring har jeg selv til min oversætter betegnet som en «barbarisk voldshandling» imod stykket. Det er altså aldeles imod mit ønske, når der gøres brug af den; men jeg nærer det håb, at den ikke vil blive benyttet ved ret mange tyske theatre.
Så længe der ikke afsluttes nogen literær konvention mellem Tyskland og de skandinaviske lande, er vi nordiske forfattere aldeles retløse her nede, ligesom jo de tyske forfattere er det hos os. Våre dramatiske arbejder er derfor her jævnlig udsatte for voldelig medfart både af oversættere og af direktører, regissører og skuespillere ved de mindre theatre. Men truer noget sådant for mit vedkommende, så foretrækker jeg, belært af tidligere erfaringen, at øve voldshandlingen selv, istedetfor at overantvorde mine arbejder til behandling og «bearbejdelse» af mindre varsomme og mindre kyndige hænder.
[les brevet i originalhåndskrift]

Den tyske urpremieren på stykket, i Flensburg 6. februar 1880, var i denne alternative versjonen. Stykket ble satt opp av en tysk teaterdirektør ved navn Glotz. I rollene som Nora og Torvald Helmer spilte Helene Schneider og Fritz Schönemann. Oppsetningen fikk gode anmeldelser i lokalpressen (les anmeldelsene her).

I de større byene i Tyskland ble stykket spilt med den kjente tyske skuespillerinnen Hedwig Niemann-Raabe som Nora. Angivelig var hun en av dem som presset fram den alternative versjonen. Oppsetningen ble spilt i Hamburg, Hannover, Dresden og Berlin, men gjorde ingen suksess. Ved Residenztheater i Berlin kom det til og med til åpne protestaksjoner mot forvrengningen av verket. Truppen ga etter for presset og besluttet å spille stykket med den opprinnelige slutten.

Den alternative slutten i tysk og engelsk versjon

Utenfor Tyskland er Et dukkehjem med Ibsens alternative slutt ifølge våre oversikter kun satt opp en eneste gang, ved svenske Riksteatern i 1956. Under er slutten gjengitt i tysk og engelsk versjon fra The Oxford Ibsen, Vol. X / translated and edited by James Walter McFarlane . - London: Oxford University Press, 1961, s. 287f.

Tysk versjon:

NORA. ... dass unser Zusammenleben eine Ehe werden könnte. Leb` wohl. [Will gehen.]

HELMER. Nun denn gehe! [Fasst sie am Arm.] Aber erst sollst Du Deine Kinder zum letzten Mal sehen!

NORA. Lass mich los! Ich will sie nicht sehen! Ich kann es nicht!

HELMER [zieht sie gegen die Thür links]. Du sollst sie sehen. [Öffnet die Thür und sagt leise.] Siehst Du; dort schlafen sie sorglos und ruhig. Morgen, wenn sie erwachen und rufen nach ihrer Mutter, dann sind sie - mutterlos.

NORA [bebend]. Mutterlos...!

HELMER. Wie Du es gewesen bist.

NORA. Mutterlos! [Kämpft innerlich, lässt die Reisetasche fallen und sagt.] O, ich versündige mich gegen mich selbst, aber ich kann sie nicht verlassen. [Sinkt halb nieder vor der Thür.]

HELMER [freudig, aber leise]. Nora!

[Der Vorhang fällt.]

---

Engelsk versjon:

NORA. ... Where we could make a real marriage out of our lives together. Goodbye. [Begins to go.]

HELMER. Go then! [Seizes her arm.] But first you shall see your children for the last time!

NORA. Let me go! I will not see them! I cannot!

HELMER [draws her over to the door, left]. You shall see them. [Opens the door and says softly.] Look, there they are asleep, peaceful and carefree. Tomorrow, when they wake up and call for their mother, they will be - motherless.

NORA [trembling]. Motherless...!

HELMER. As you once were.

NORA. Motherless! [Struggles with herself, lets her travelling bag fall, and says.] Oh, this is a sin against myself, but I cannot leave them. [Half sinks down by the door.]

HELMER [joyfully, but softly]. Nora!

[The curtain falls.]